”Anonym Kunstner har vist at kunsten kan være med til at sætte fokus på vigtige samfundsproblemer, men insisterer også på at vi tager debatten og finder frem til løsninger. Kunsten er et vigtigt element i Helsingør og Anonym Kunstner har været med til, gennem sine værker, at bidrage positivt til at Helsingør nu betragter sig selv som en kulturby."
"Jeg kan på det varmeste anbefale Anonym Kunstner til kunstprojekter i det offentlige rum.”
"Baseret på en beskrivelse af vores næsten 200 år gamle virksomheds værdier og ståsted i samfundet frembragte Anonym Kunstner et kunstværk, der i dag har en central placering ved vores hovedsæde i Holbæk.
Materialevalg og udførelse af det mere en 4 meter høje kunstværk viser en kunstner, der ikke er bange for at udfordre traditionerne, men som samtidig er i stand til at indramme og fortælle en stærk historie."
"Det har været en fornøjelse at samarbejde med Anonym Kunstner omkring dette projekt og jeg kan kun anbefale ham til lignende projekter."
"Anonym Kunstner fik sat Helsingør på turistkortet da han satte ”sine” kobberhænder op på broerne ved Kronborg.
Kunstværket der egentligt var den anonyme kunstners kommentar på flygtningekrisen, vakte opsigt ikke blot i Helsingør men over hele verden.
-Og rigtigt mange, både lokale og turister, kombinerede en spadseretur rundt om Kronborg med en lille 'skattejagt' for at finde hænderne."
"Anonym Kunstner har med 'sine' kobberhænder på en gang bidraget til dagens debat og samtidig formået på en enkel måde at få værkerne og deres historie formidlet videre til publikum."
”Anonym kunstners realistiske kobber- og bronzeskulpturer guider på en kreativ måde borgere og besøgende til at bruge de offentlige rum hensigtsmæssigt.
I stedet for skiltning har vi i Helsingør kommune i samarbejde med kunstneren eksperimenteret med at bruge æstetiske objekter til at opfordre forbipasserende til at bruge vores byrum på nye måder."
"Jeg kan kun anbefale at samarbejde med Anonym Kunstner, der arbejder løsningsorienteret og leverer holdbare og æstetiske objekter, hvis man gennem mindre greb ønsker at skabe mere overraskende og interessante offentlige rum. "